FAQ
Ofte stillede spørgsmål
Det er helt naturligt at der er en del spørgsmål i forbindelse med en kørekort uddannelse. Her kan du få svar på nogle af de spørgsmål, som vi ofte bliver stillet.
Hvor tidligt må jeg starte med at tage kørekort?
Du må efter de nye regler allerede starte i køreskolen knap 3½ måned før du fylder 17 år. Du skal gennem præcis samme forløb som elever hidtil har været. Nu må du blot starte et år tidligere, men skal til gengæld have en voksen ved din side, i bilen, indtil du fylder 18 år. Læs mere på www.sikkertrafik.dk
Hvordan og hvornår skal jeg betale?
Den samlede pakkepris betales via bankoverførelser fordelt på max. 2 gange over undervisningsforløbet. Dertil kommer udgift til lægeerklæring, færdselsrelateret førstehjælp og prøvegebyr som du betaler spredt udover teoriforløbet i nævnte rækkefølge.
Er førstehjælpskursus inkluderet i prisen?
Nej, førstehjælpskursus er ikke inkluderet. Dog afholder vi separate førstehjælpskursuser i forbindelse med hvert holdstart.
Fravær
Ifølge loven må du være fraværende én teoriaften (3 lektioner). Hvis du skulle være forhindret til en kørelektion, skal der fastsættes en ny tid inden næste teoriaften.
Hvornår modtager jeg mit kørekort?
Ved en bestået køreprøve modtager du et midlertidigt kørekort – du skal medbringe pas eller lignende når du kører med dit midlertidige kort. Efter 2-3 uger modtager du dit rigtige kort med posten.
Hvor mange år er mit kørekort gældende?
Dit kørekort er gældende i 15 år. Dog kan der være tilfælde hvor det er gældende i kortere tid, hvis du har en sygdom som kan påvirke din evne til at køre bil. Læse mere her: https://www.sikkertrafik.dk/raad-og-viden/i-bil/koerekort-over-70-aar
Prismatch på kørekort
Vi tilbyder prismatch på faste priser for kørekort hos køreskoler i Aalborg, som tydeligt fremgår af den pågældende køreskoles officielle hjemmeside.
Prismatchen gælder:
- Kun for køreskoler beliggende i Aalborg.
- Kun for priser, der ikke er kampagner, tilbud eller særaftaler.
- Kun for sammenlignelige pakketilbud. Det betyder, at indholdet af pakken skal svare til vores – fx antal lektioner, prøver og andre ydelser, der er inkluderet.
Hvis en lavere pris hos en anden køreskole skyldes, at deres pakke indeholder færre ydelser, eller at visse dele skal tilkøbes separat, kan prisen ikke matches.
